Stress

Tallene for de af os, som bliver ramt af stress, stiger og stiger, ligesom sygemeldinger relateret til stress  stiger. Det er ikke bare ubehageligt og tærer på kroppen, mens det står på, men kan tilmed resultere i forværring af alvorlige fysiske sygdomme. Det kalder mere end nogensinde før på, at vi er opmærksomme og passer på os selv.  Stress er noget, der kan ramme os alle, men hvad er stress egentlig, og hvad indebærer det at have stress? Jeg vil her forsøge at give et kort overblik.

Hvad er stress, og hvad sker der i kroppen?

Ordet stress er latinsk og betyder ”at stringere” – at stramme eller snøre til, hvilket kan henvise til den pressede situation, hvor du føler sig trængt op i en krog. Stress er det, der opstår, når du udsættes for krav, pres, forventninger og/eller belastninger, som overstiger dine muligheder og ressourcer for at løse dem. 

Som udgangspunkt er stress en sund og hensigtsmæssig reaktion på ekstra belastning. Det er derfor vigtigt at skelne mellem den akutte, kortvarige stress og den langvarige kroniske stress. Den akutte kortvarige stress er den forbigående, hvor kroppen mobiliserer sit alarmberedskab, sine stresshormoner og sit nervesystem, hvorefter det falder igen, og kroppens og psykens balance genopbygges. Ved kortvarig stress er du tændt og energisk og kan have en følelse af at være i topform. Denne kortvarige form for stress kan styrke dit immunforsvar.

Det er den længerevarende version af stress, som er farlig og kan få alvorlige og i nogle tilfælde endda kroniske konsekvenser for dit helbred. Ved længerevarende/ kronisk stress er kroppen i konstant alarmberedskab, hvilket gør, at dit immunforsvar bliver svækket, og antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer falder. 

Langvarig stress skyldes ofte, at du bliver belastet på flere livsområder samtidig. Langvarig stress er både usund og skadelig for dig, og det bør nævnes, at der desværre ofte sker det, at langvarig stress først bliver diagnosticeret ved alvorlige, fysiske konsekvenser, hvilket blot gør det endnu vigtigere, at du reagerer både i opløbet, og når flere stress-signaler viser sig.

Til dig med stress

silhouette, woman, tree-2208079.jpg

Din hjerne og din krop har brug for ro og hvile for at kunne restituere. Jo før du reagerer på dine stresssignaler, jo bedre er det. Jo før du kommer ned i gear og finder din ro og balance, jo lettere vil det blive at være dig, og jo lettere vil det være at overskue og skabe overblik.

Der er altid en grund til, at din krop og dit sind reagerer. Din krop og dit sind forsøger at fortælle dig, at der sker noget, som ikke er godt for dig, at du er på vej i den forkerte retning, at noget skal ændres. Når du under stress glemmer at lytte til din krop i en længere periode og fortsat ikke lytter, vil din krop blot råbe mere op, og flere faresignaler vil vise sig. Det er ikke altid godt at vente. Jo længere du venter, jo længere vil det tage dig at komme op igen, og jo mere besværligt vil det blive.

Mange føler og tror, at de er svage, når de får stress, men måske det rent faktisk sker, fordi du netop er stærk og har sat dig selv og dit behov for hvile til side i alt for lang tid? Kan det tænkes, at du i alt for lang tid har sagt ja, hvor du i virkeligheden burde og havde brug for at sige nej?

Alarmsignaler - Tegn på stress

Dit smarte system forsøger at komme i kontakt med dig ved at sende signaler om, at en overbelastning finder sted. Dette er de såkaldte alarmsignaler.

Det er individuelt, hvordan vi oplever stress og hvilke alarmsignaler, der viser sig, da stress kan medføre diverse udefinerbare smerter, og de signaler vi får, kan være mange og varierende. Alarmsignalerne kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige, og disse er din krop, der fortæller dig, at der er noget galt, og at du har brug for afslapning, hvile og restitution. Ofte har vi desværre en tendens til, i vores travlhed, at ignorere signalerne, og vi kan glemme vores helt naturlige behov for ro og hvile.

Vi kan alle opleve nogle af de beskrevne symptomer som fx hovedpine eller træthed i korte perioder, men oplever du, at flere signaler optræder samtidigt og gentagne gange, er det vigtigt, du lytter og tager dem alvorligt.

Ligeledes er det altid en god idé at tage selv milde symptomer i opløbet, fremfor at gå og have det skidt eller få det værre.

loudspeaker, loud, megaphone-4052947.jpg

Adfærdsmæssige alarmsignaler

Psykiske alarmsignaler

Fysiske
alarmsignaler

  • Søvnløshed. Du har svært ved at falde i søvn/ sove igennem
  • Lav selvfølelse og selvtillid
  • Hyperventilering
  • Følelseskulde
  • Indesluttethed
  • Vrede
  • Aggressivitet
  • Nedsat præstationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Over- eller underspisning
  • Sygefravær
  • Ulyst
  • Træthed
  • Indre uro
  • Uoverkommelighed
  • Handlingslammelse
  • Tankemylder
  • Negativ tænkning
  • Anspændthed/ svært ved at slappe af
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Irritation
  • Nervøsitet
  • Udmattelse
  • Uforklarlige angstanfald
  • Depression
  • Hovedpine
  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
  • Hjertebanken
  • Rysten på hænder
  • Svimmelhed
  • Tics
  • Mavesmerter
  • Hyppig vandladning
  • Diarré/ forstoppelse
  • Følsomhed overfor lyd, lys eller lugte
  • Smerter
  • Nedsat potens og libido
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom

Hypnoseterapi til behandling af stress

Vejen ud af stress handler om at finde ro og hvile, samt om at finde ud af, hvad der sætter dit alarmsystem i gang, så vi kan arbejde med trickerne og skrue ned for dem. I behandlingerne arbejder vi derfor både med at skrue op for din ro og skabe tryghed, og med de individuelle dele som kan handle om at opbygge selvværd og selvtillid, lære at være mere omsorgsfuld over for dig selv, mærke dine grænser, så du kan sige til og fra, behandling af frygt, traumer og andet som har indflydelse.

Gennem samtale- og hypnoseterapi kigger vi sammen ind i, hvad der mere præcist skal til for, at du igen finder din ro, kan slippe stressen og mærke dig selv. Med 5-PATH hypnoseterapi får du en blid behandlingsform, hvor vi går længere og længere i dybden for hver session og samtidig opbygger nye tanker, overbevisninger og styreprogrammer, som er mere fordelagtige for dig på sigt.

 

Der kan være flere og mange faktorer, som spiller ind under stress, og vejen tilbage til dig og din krops naturlige balance skal ses som en proces. Jeg afsætter derfor som regel fra start 4-5 sessioner med 7-10 dages mellemrum.

Hypnoseterapi kan bruges både forebyggende, og når du er blevet alvorligt stresset.

Tag dit første skridt i dag tlf.: 22376874 - mail: kontakt@evafriis.dk