5-PATH hypnoseterapi

Jeg er uddannet i og arbejder med 5-PATH hypnoseterapi.

 

5-PATH står for Five Phased Advanced Transformational Hypnotherapi eller på dansk Fem Faset Avanceret Transformerende Hypnoseterapi.

 

5-PATH er et system indenfor hypnose, hvor vi arbejder struktureret og målrettet med din problematik fra flere vinkler og i flere lag. Det vil sige, at vi går dybere end blot den almindelige form for hypnose.

 

rock, balance, spa-4234805.jpg

Det er en terapiform, hvor vi kærligt arbejder med årsagen til problematikken og henimod det, du ønsker i stedet. Vi arbejder med triggere og tilgivelsesprocesser, for at hjælpe dig til den virkelige frihedsfølelse og undgå det her med, at det samme mønster popper op og driller dig igen på et senere tidspunkt. Det gør det samtidig lettere for dig at implementere de nye mønstre, følelser og vaner som en naturlig del af dig og fastholde dem fremadrettet.

 

5-PATH systemet er bygget sådan op, at vi stille og roligt går længere og længere ind for hver session, så du oplever det som en mild forandrings- og frigørelsesproces, hvor du vender dine tanker, så de passer til det, du gerne vil opnå.

Denne proces kræver mere end en session og gennemføres typisk på 3-5 sessioner med ca. 7-10 dage mellem hver session.